Presseomtale


Tove Videbæk besøger igen ”sine” gadebørn

Brande Bladet:

Tove Videbæk besøger igen ”sine” gadebørn i Nicaragua

INDSENDT AF MIKAEL LUND DEN ONS, 17/01/2018 - 11:13 

I disse dage er Tove Videbæk igen i Nicaragua for at besøge Børnenes Livs projekt for gadebørn og for at samle inspiration til, hvorledes man kan gøre mere - og for endnu flere børn. Derfor skal hun bl.a. mødes med rektor for Nicaraguas landsbrugsuniversitet og direktøren for landarbejder-fagforeningen m.fl. Og naturligvis skal hun også være sammen med Børnenes Livs samarbejdspartner, som i det daglige rent praktisk tager hånd om børnene.

Sidst - men ikke mindst - skal Tove Videbæk være sammen med de tidligere gadebørn. 

Børnene kommer fra forhold, hvor deres ”hjem” var gaden i storbyen, Managua. Her har de levet og spist mad, som andre har smidt ud, eller de har levet af prostitution, tiggeri, tyveri eller som narkobude for at få penge til mad. Ligeledes har de sovet i plastik og pap i grøfter og oppe i træer. Det var synet af de mange 5-15-årige børn i disse forhold, som for 5 år siden rørte Tove Videbæk så meget, at hun måtte gøre noget.

Ca. 70 gadebørn har nu et hjem, går i skole, får landbrugsundervisning og lærer praktiske færdigheder, så de vil kunne forsørge sig selv, når de på et tidspunkt skal forlade børnehjemmet og skolen. De vil kunne få job, læse videre eller få egen virksomhed. 

- Vores samarbejdspartner mener ligesom Børnenes Livs bestyrelse, at uddannelse er den bedste metode til udvikling i fattige lande. Derfor fortsætter ”Børnenes Liv” i det spor, og glæder sig til at planlægge næste fase af landbrugsprojektet for de mange gadebørn, siger Tove Videbæk.

Ud over gadebørnene går ca. 200 børn fra helt almindelige hjem i lokalområdet på skolen. Deres familier er småbønder, som også har glæde af den landbrugsundervisning, deres børn modtager. 

Børnenes Liv afsøger derfor muligheden for at inddrage disse lokale forældre, således at også de får undervisning på skolen, hvilket vil kunne resultere i bedre udbytte af disse småbønders landbrug og dermed bedre økonomiske forhold. Noget som kan gøre dem i stand til at hjælpe andre gadebørn fremadrettet - enten ved at tilbyde dem et hjem, støtte arbejdet med og for dem på børnehjemmet og i skolen eller tilbyde dem et job i deres lokale landbrug. 

Rockwool-fonden har udviklet en model, som især anvendes i Afrika. Her modtager grupper af småbønder landbrugsundervisning, hvorefter de på deres egen jord afprøver det, de har lært. 

- Vi ønsker at nå længere ud. Hjælpe så mange gadebørn som muligt. Og derfor vil vi også undersøge, om Rockwool-fondens afrikanske model vil kunne fungere under nicaraguanske forhold og gavne både fattige bønder, fattige og udsatte gadebørn og levevilkårene i Nicaragua, som pt. er Mellemamerikas fattigste land, slutter Tove Videbæk.

På Foreningsdagen d. 27. januar i RemisenBrande har Børnenes Liv en stand, som næstformand i foreningen Allan Vinge bestyrer. Tove Videbæk, som er i Nicaragua på dette tidspunkt, vil via Skype og en opstillet computer svare på spørgsmål og tale med interesserede fra kl. 12. Ønsket er, at flere får lyst til at støtte arbejdet bl.a. ved at være medlemmer af Børnenes Liv eller give en gave til arbejdet.


Kilde: https://www.brandebladet.dk/tove-videb%C3%A6k-bes%C3%B8ger-igen-%E2%80%9Dsine%E2%80%9D-gadeb%C3%B8rn-i-nicaragua 

Nicaraguas nationale TV

Her er et videoclip modtaget d. 14.07.17 fra Nicaraguas nationale TV. De fortæller der, om det projekt Børnenes Live arbejder med. Da Børnenes liv startede var alle danske organisationer flygtet, via BLs samarbejde med den lokale kirke Verbo, er det kommet op at stå. Nicaragua er et land på linje Nordkorea, total lukket, men Børnenes Liv har lirket døren op til samarbejde med universitet, fagbevægelse og nu national TV. 

 

AOH Hun hjælper gadens børn

Foto: Privatfoto

Tove Videbæks hjerte banker for gadebørnene i Nicaragua.

Hun hjælper gadens børn

Efter et besøg i Nicaragua oprettede byrådspolitiker Tove Videbæk foreningen Børnenes Liv

15. marts 2013, 14:47

Af Rikke Nørgaard


 - Midt i den myldrende trafik løb børn i alderen fem til 15 år ind og ud imellem bilerne og tiggede eller tilbød at vaske bilruder. Bagefter spiste de madrester, som bilisterne smed ud til dem. Nogle af dem slikkede på tomme pizzabakker eller sniffede lim. Det rørte mig dybt i hjertet, og jeg måtte bare gøre noget, fortalte byrådspolitiker Tove Videbæk på Hotel Dalgas, da hun berettede om foreningen Børnenes Liv, som hun oprettede efter et besøg i Nicaragua.

Kirke i Managua

For at kunne hjælpe nogle af de 150.000 børn, der lever på gader og lossepladser i Nicaragua, har foreningen Børnenes Liv allieret sig med en kirke, som ligger i midten af Nicaraguas hovedstad, Managua.

Denne kirke gør et stort socialt arbejde med børnehjem og skoler og deler hver dag mad ud til hundredvis af børn. Sammen med denne kirke vil Børnenes Liv gennemføre et projekt, hvor gadebørn og børn fra lossepladser kommer i skole, får sund mad, samt får træning i et praktisk erhverv.

Forsørge sig selv

I første omgang vil det være landbrug, med fokus på nogle få tropiske afgrøder, som børnene skal lære at dyrke og sælge, således at de med tiden vil kunne forsørge sig selv.

Bestyrelsen for Børnenes Liv består af: Hugo Martinussen, Ikast (tidligere chef i Jyske Bank), Allan Vinge, Brande (læge), Agner Ebild, Give (pædagog og plejefar) og Tove Videbæk.

VAF

VAF


Herning Folkeblad


Læs mere her: 

http://aoh.dk/artikel/har-du-haft-en-god-ferie 

Domino



Domino skriver: 


Tidligere MF’er stifter hjælpeorganisation
Tidligere folketingsmedlem for Kristendemokraterne Tove Videbæk har sammen med sin mand, Mogens, stiftet en ny hjælpeorganisation kaldet Børnenes Liv, som arbejder blandt gadebørn i Nicaragua.


http://www.domino-online.dk/?p=7623   

P4 Midt Vest

Hjælp til børn på losseplads

14. aug. 2012 09.39 Nyheder


Skrevet af: Hanne Ried Larsen  

Foreningen "Børnenes Liv" har indgået aftaler med en kirke i hovedstaden Managua i Nicaragua om at støtte gadebørn.

Det er lokalpolitiker Tove Videbæk (C) fra Brande, der står bag den nystiftede forening.

Børn bor på losseplads
Hun er netop vendt hjem fra Nicaragua med en samarbejdsarbejsdsaftale om at blandt andet at hjælpe børn, der bor på byens losseplads, med skolegang og mad.

- Vi har nu fulgt kirkens arbejde og sikret os, at det er en ordentlig samarbejdspartner. Så nu kan vi for alvor gå i gang med at samle penge ind, siger Tove Videbæk.


Se mere på: http://www.dr.dk/P4/Vest/Nyheder/IkastBrande/2012/08/14/093526.htm 

Udfordringen


Tove og kirken hjælper gadebørn i Nicaragua

I Mellemamerikas fattigste land lever 150.000 børn på gaden, selv om befolkningstallet ikke er større end Danmarks. Nu arbejder en lokal kirke blandt gadebørnene med støtte fra Danmark.

Af Bodil Lanting

- Vi var berørte, da vi på lossepladsen så de vilkår, som børnene og deres familier lever under. Vi var nærmest grædefærdige, fortæller Tove Videbæk.

 

Sammen med sin mand tilbragte den danske politiker juleferien blandt gadebørn i Nicaragua.
- Vi så masser af gadebørn fra 5-15 år tigge eller sidde i midterrabatten og slikke på tomme pizzabakker og andet, som bilisterne smed ud til dem i farten, fortæller hun.
Nu er Tove Videbæk netop kommet tilbage til Danmark efter endnu et besøg i Nicaragua.


Læs mere:  http://www.udfordringen.dk/art.php?ID=24508 



                                                                                                © Børnenes Liv